Alternativ menu
Begyndergruppen : Niveau begyndere
Træningsplan
Hvorfor Løbe?

Hvorfor skulle man overhovedet gå i gang med at løbe? Mange mener jo, at det nærmest er selvpineri. Men lyt ikke til disse lyseslukkere. De aner ikke, hvad de taler om. Hvis løb føles som selvpineri, er det simpelt hen fordi, man løber for stærkt. Så enkelt er det!
Der er masser af gode grunde til at begynde at løbe. Det kan være, du gerne vil smide et par kilo, er træt af, at du bliver forpustet, når elevatoren er i uorden, og du må tage trapperne til første sal, eller du gerne vil opleve naturen på en anden måde. Under alle omstændigheder er der masser af grunde til, at løb er den bedste motionsform, der findes. Nogle af dem er anført herunder, men det skal retfærdighedsvis nævnes, at nogle af fordelene også er gældende for andre udholdenhedsidrætter.

• Kondition.
Den konstante bevægelse i løb gør, at det er en meget effektiv måde at komme i form på. Der er ingen "spildtid", da man hele tiden er i bevægelse.

• Økonomi.
Det er en af de billigste sportsgrene at dyrke. Det eneste, du behøver, er et par løbesko. Selvfølgelig kan man også købe sig fattig i løbetøj, men det bestemmer man heldigvis selv.

• Træningsmuligheder.
Du kan løbe, når det passer dig. Kl. 3 om natten, hvis det skulle være. Du kan løbe året rundt i al slags vejr, måske lige bortset fra i høj sne. Efterhånden som man kommer til at holde af løberiet, nyder man virkelig, at kunne komme ud året rundt. Tænk bare på cykelrytterne, som nærmest må gå i hi fra november til april.

• Sundhed.
Løb (og andre former for udholdenhedsidræt) styrker immunforsvaret og virker forebyggende overfor mange sygdomme og skavanker. Fx. hjertesygdomme, blodpropper forårsaget af for højt indhold af kolesterol i blodet, gigt, astma, forhøjet blodtryk, almindelige forkølelser og visse former for kræft. Desuden virker løbetræning forebyggende overfor (og bruges også til behandling af) milde depressioner. En amerikansk undersøgelse viste, at løbere havde 32 % færre fraværsdage fra deres arbejde, end kolleger, der ikke dyrkede motion.

• Vægt.
Sammen med en rimelig fornuftig kost er løb en fantastisk god måde at tabe sig på. Ikke noget med dyre pulvere, som er testet på tvivlsomme kostlaboratorier i Schweiz. Nej, dette er den naturlige måde at tabe sig på: Hvis man forbrænder flere kalorier, end man indtager, taber man sig. Hvis man forbrænder færre kalorier, end man indtager, tager man på. Det er egentlig meget enkelt. Men det afholder jo ikke åbenbart ikke Kuponnyhederne fra at svømme over af lovende annoncer om nemme genveje til vægttabet.

• Levetid.
Flere undersøgelser viser, at løbere lever længere, end dem, der ingen motion dyrker. Det amerikanske Shape Magazine, har udregnet, at man i gennemsnit forlænger livet med 13 minutter for hver km, man løber!!

• Hjertet.
Hjertet er en muskel, og styrkes, som mange andre muskler, også ved løb. Efterhånden som hjertet bliver stærkere, behøver det ikke pumpe så mange gange for at holde gang i systemet, og dermed falder din hvilepuls- typisk omkring 10-20 slag pr. minut. Og det vil altså sige at hjertet skal arbejde mindre (og derfor også belastes mindre) for at holde organismen i gang.

• Søvn.
Søvnen bliver mere effektiv, mange kan nøjes med mindre søvn, og det er vist de færreste løbere, som kender til søvnbesvær.

• Mentalt.
Også på det psykiske plan er der en positiv effekt at hente. Selvtilliden bliver bedre, man tænker klarere, og har mindre tendens til at blive anspændt. Mange oplever, at man på en lang løbetur kan se problemer fra en anden vinkel, og måske endda løse dem undervejs.

• Forbedring.
I modsætning til mange andre sportsgrene, kan man (når det drejer sig om langdistanceløb) blive ved med at forbedre sig i mange år. Og selv når ens tider efterhånden begynder at blive dårligere pga. alderen, sker det meget langsomt. Tro endelig ikke, at du kan løbe fra alle 70 årige, bare fordi du selv er 30!!
Begynderprogram nr. 1

Husk at løbe stille og roligt. Du skal først og fremmest koncentrere dig om at løbe i det angivne antal minutter.


Vi tilpasser træningsprogrammet ved hver opstart af begynderhold. Du kan finde det seneste begynderprogram i venstre spalte på Begyndergruppens side




Tillykke, når du har gennemført programmet, kan kan du løbe 5 km og kalde dig LØBER !





Begynderprogram nr. 2

Dette træningsprogram tager udgangspunkt i, at du kan løbe 15-20 minutter uden at holde pauser. Det kan du sandsynligvis også, hvis du har fulgt begynderprogram nr. 1. Der løbes 3-4 gange om ugen, men der er ikke noget i vejen for, at du kan justere programmet selv. Du behøver stadig ikke at bekymre dig om farten, du skal koncentrere dig om at løbe det angivne antal minutter. Du må gerne blive lettere forpustet, men du skal helst ikke skulle hive efter vejret.
I programmet anføres dag 1-4 i hver uge. Dette er træningsdage og ikke ugedage. Dag 1 behøver altså ikke nødvendigvis at være en mandag. Forsøg så vidt muligt at sprede træningsdagene ud over hele ugen, så du ikke løber flere dage i træk. Især er det vigtigt at holde fri dagen efter de længste ture.
Hidtil har du kun skullet koncentrere dig om minutter og ikke om distancen. Men til sidst i dette program vil du se, at der står 5-8 km. Det skyldes, at du nu er nået så langt, at du kan begynde at regne i kilometer i stedet for i minutter.

Uge 1. dag 2. dag 3. dag 4. dag
1 15 minutter 20 minutter 15 minutter  
2 15 minutter 25 minutter 10 minutter 20 minutter
3 25 minutter 20 minutter 30 minutter  
4 30 minutter 20 minutter 15 minutter 5-8 km

Programmet er kopieret fra Run4fun