Alternativ menu
Løbegruppe 6: Niveau 6.00-7.00 min/km
Holdleder

Pia Brenøe
tlf.: 20903455
eller
piabrenoe@gmail.com



Inge Storgaard Laursen
tlf.: 44441760
eller
inge.laursen@sosuc.dk



Løbegruppe 6 er for løbere, der kan løbe 5 km på mellem 30 og 35 minutter


Vi løber sammen mandage og onsdage. Om mandagen handler det om at løbe distance (5 – 7 km) og om onsdagen løber vi fartleg eller intervalløb og distancen betyder ikke det store. Vi opfordrer til at du også sørger for at løbe fredag eller lørdag evt. sammen med andre fra holdet.

Vi sørger altid for at varme op de første par km og slutter med nedvarmning de sidste par km.

Meningen er ikke at løbe hurtigt hele vejen, men at løbe hurtigere når vi er blevet varme, derfor løber vi samlet de første og de sidste km, og samler op når vi løber hurtigere, så alle er med.

Løbere der gerne vil træne til nogle af vores fællesløb, fx Griseløbet eller RAC-milen, og som allerede kan løbe 5km på ca. 30-35 min, kan løbe med her. Du kan selvfølgelig også løbe med selvom du ikke vil stille op i de omtalte løb.



I træningsplanen kan I se hvad der bør trænes de enkelte dage, kan I ikke løbe de dage der står, så løb evt. fredag eller søndag, bare der er en hviledag imellem at I løber. Vi bestræber os på at lægge træningsplan ind for et par uger ad gangen, og forbeholder os ret til at ændre i planen.

Ved interval løber vi tempo over lidt længere stræk, hvorimod fartleg og lygtepælefræs er kortere, typisk 150-200m og derfor i endnu hurtigere tempo.

For på sigt at blive bedre, er det tanken at vi gerne skal ud 3 gange om ugen, og derfor vil vi tilstræbe, at der løbes hurtigere på onsdage, og kommer lidt distance på om mandagen i stille og roligt tempo. Løb også gerne lørdage hvor der er mange andre der træner sammen. Aftal det evt. indbyrdes hvor det passer jer bedst, det er jo altid sjovere at løbe sammen med andre end at løbe alene.

For at vi bedre kan lave aftaler, så sørg for, hvis I er medlem, at få taget et billede, så vi kan lære hinanden bedre at kende og få opdateret vores løbegruppe. kig evt. her: Gruppe 6

Du kan i øvrigt se lidt mere information fra holdlederne på lob.kortsloth.dk

Løbehilsen
Holdlederne

Nedenfor kan man se hvor hurtigt man bør løbe ved forskellig intensitet.
Løber man for eksempelvis 32:30 på 5km konkurrence hvilket er 6:30/km, bør
man ved 80% intensitet løbe 7:48/km




Vi kan være mange flere, kom og løb med. Det er ikke alle der kommer hver gang, så vi skal nok få taget et bedre billede når vi er flere samlet.