Forældremøde årgang 2008 og ældre 13. januar
Tidspunkt
13.01.2020 kl. 19.00 - 13.01.2020 kl. 20.30
Sted
Klublokalet
Beskrivelse

Kære atleter og forældre,

Vi er nu i den glædelige situation, at vi har mange atletikudøvere i aldersgrupperne 12,13,14 og 15 år. Det giver nogle helt nye og spændende muligheder i den kommende sæson.

Inden at vi sætter ting i værk og udbyder de nye spændende aktiviteter, vil vi godt mødes med både atleter og forældre for at vejre stemningen, få talt med hinanden om træning og stævner - og i øvrigt få lejlighed til at snakke på kryds og tværs inden foråret og sommeren pludselig står for døren.
 
Vi håber derfor på, at I vil sætte 1½ time af sammen med os, drikke en sodavand eller en kop kaffe og tale om nedenstående emner:
 
DM-hold 16./17. maj
ØST Mesterskaber HOLD 19. september
Tur til Världsungdomsspelen i Göteborg 3.-5. juli
Atletikmedhjælperkursus
Kørsel til og fra stævner
Statletik.dk / imars.dk
Træning udendørs
Diverse spørgsmål og løs snak.
 
Vel mødt! 
Herlev Løbe- og Atletikklub