Kronborg Games II i Snekkersten 6. februar
Tidspunkt
06.02.2021 kl. 09.00 - 06.02.2021 kl. 17.00
Sted
Snekkersten Idrætscenter
Beskrivelse

Kronborg Games 2021 

 

Til stævnet lørdag d. 6. februar planlægges der med en 3-kamp bestående af 60m, længdespring og kuglestød. 


Der gives 3 forsøg i længde og kuglestød. 60 m afvikles ikke med autoriseret el-tid, men med Sprint Timer som sidestilles med en manuel tid. 


Alle deltagere præmieres med en flot medalje for gennemført 3-kamp.


Stævnet starter kl 09.00 i Snekkersten Hallen, Agnetevej 1, 3070 Snekkersten og afvikles i flere mindre afdelinger.


Afvikling

Afviklingen er baseret på et forsamlingsforbud på 50 personer.

3-kampen afvikles for 35 atleter ad gangen over en periode på ca 1,5 time. Efter afsluttet konkurrence forlades hallen og der gøres klar til næste afdeling. De enkelte afsnit afvikles på tværs af alder og køn, hvor der på 60 m seedes baseret på tilmeldte tider. Dette giver mulighed for at klubber kan samle deres atleter i samme afdeling.

Afdeling 

Tid i hallen

Målgruppe (men andre er også velkomne)

1

09.00 - 10.40

De yngste op til 11 år

2

11.00 - 12.40

De yngste op til 11 år

3

13.00 - 14.40

10 - 13 år

4

15.00 - 16.40

10 - 13 år

5

17.00 - 18.40

De ældste 14 år og ældre


Opvarmning skal primært foregå udendørs før afdelingens start. Man kan først komme ind i hallen når forrige gruppe har forladt hallen - det estimeres at der åbnes for næste gruppe et kvarter før afdelingens start.

Hallen er forbeholdt udøvende atleter samt dommere. Forældre samt trænere skal befinde sig på 1. salen, som vil være inddelt i områder for at kunne overholde forsamlingsforbud. Der vil være et begrænset antal tilskuerpladser. Alternativt kan forældre gå en tur i de naturskønne omgivelser, mens de unge dyster.

I hallen må der kun benyttes keramiske pigge idet de almindelige udendørs pigge ødelægger gulvet. Keramiske pigge kan købes for 60 kr ved indgangen til hallen.


 

Herlev Løbe- og Atletikklub