Forhåndstilmelding til Världsungdomsspelen
Ungdoms- og familietur til Världsungdomsspelen 2022 16.-19. juni 2022 på Ullevi stadion i Göteborg
Nordeuropas største atletikstævne hedder Världsungdomspelen og finder sted på Ullevi Stadion (der hvor Danmark vandt EM i fodbold 1992) i Göteborg med plads til 43.000 tilskuere. Med flere end 2000 deltagere fra 25 lande og næsten 9000 starter på tre dage er det et enormt stævne – men samtidigt rigtigt hyggeligt med god lejlighed til at kombinere atletik, familietid, oplevelser i Göteborg, is, restaurantbesøg, aftentur i Liseberg (Göteborgs svar på Tivoli) og meget mere.  
Herlev Løbe- og Atletikklub indbyder derfor alle atleter født 2010 eller før til at være med til Världsungdomsspelen – og inviterer samtidigt alle atleternes familier til også at være med (hvis de har lyst og mulighed for det.)    
Overnatning
Vi har frem til 13. maj 20 pladser på Slottsskogens Vandrerhem, der ligger 3,5 km fra Ullevi centralt placeret i Göteborg. Det er muligt at få flere overnatningspladser, hvis der stadig er ledigt på det tidspunkt, men det kræver hurtig reaktion/tilmelding, så vi kan udvide bookingen, hvis det bliver nødvendigt. Tilmeld jer derfor meget gerne så hurtigt som muligt, så vi kan skaffe flere pladser, hvis der er behov.  
Mad og drikke
I prisen indgår følgende:
Torsdag den 16. juni: snack ved ankomst torsdag aften
Fredag den 17. juni: Morgenmad, frokost og tur på restaurant. Snacks
Lørdag den 18. juni: Morgenmad, frokost og aftensmad. Snacks
Søndag den 19. juni: Morgenmad og frokost. Snacks
Drikkevarer udover vand/saftevand er IKKE inkluderet.    
Transport
Afrejse torsdag sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Hjem søndag efterhånden som øvelserne slutter.   Baseret på tilmeldingerne aftaler vi transport og justerer den endelige pris i overensstemmelse med det. Stiller man bil til rådighed afregner vi færgebillet og 550 kr. til benzin. Bilen fyldes op.   Er der behov for transport udover privatbiler, så et det enten med bus eller tog. Pris er mellem 200 og 750 kroner pr. person afhængig af alder og transportform. Vi deler udgifterne til transport solidarisk, således at alle kommer til at betale det samme, uanset at man evt. ikke kan køre med i en privatbil.    
Atletikøvelser
Der er et enorm udbud af øvelser fra piger/drenge 12 år indtil senior. Man kan max. deltage i 8 øvelser og de koster ca. 75 kroner pr. start. Man betaler kun for det antal øvelser, man stiller op i. I nogle øvelser er der kvalifikationskrav.  
Se overblikket over øvelser HER   Du tilmelder dig først til de endelige øvelser i anden runde, når den sidste del af betalingen skal falde.    
Tur til Liseberg
Lørdag aften går vi i samlet flok i Liseberg, som er Göteborgs svar på Tivoli. Adgangsbilletten er inkl. i deltagerprisen, men du skal selv betale for forlystelserne.  
Pris og tilmelding
Vi har ikke en endelig pris, da det afhænger af transport og hvilket antal øvelser, du melder dig til.  Men regn med ca. 2000 kr. for atleterne og mindre for ikke-udøvere, da de jo ikke skal betale for at stille op.    
I prisen er inkluderet: Overnatning i tre nætter, mad torsdag – søndag jf. ovenstående, transport Herlev – Göteborg t/r, startgebyr til det antal øvelser man vælger, adgangsbillet til Liseberg.    
Bindende forhåndstilmelding skal ske senest den 13. maj 2022 på klubbens hjemmeside med betaling af a conto kr. 1.000 pr. deltager. Ved tilmelding angives antal personer, hvem der deltager og om privatbil stilles til rådighed/antal pladser i alt i bilen inkl. fører.    
Efter forhåndstilmeldingen er afsluttet bookes vandrerhjemmet, transport planlægges og der åbnes for sidste del af tilmeldingen med den sidste del af betalingen.    
Stævnets hjemmeside    
Download indbydelsen som PDF  
Spørgsmål?  
Tøv ikke med at kontakte Stig Fog på mail@stigfog.dk eller 23 67 42 04.