Fire klubrekorder på vidunderlig aften

Det blev til hele fire nye klubrekorder, da knap 40 atleter fra 6 – 65 år satte hinanden stævne her til aften på Herlev Atletikstadion.

Hos de yngste atleter blev der løbet 400 og 600 meter – og her imponerede Emil Saltoft-Tolborg med aftenens højeste pointscore for hans flotte 400 meter løb, men også klubbens spritnye medlem Bertram Kilde Rasmussen viste lovende takter med en spurtsejr på 600 meter foran et helt kobbel af spurtende 12-13 årige drenge, der alle forbedrede deres personlige rekorder fra vinterens stævner.

Hos de voksne løb Marianne Flindt af med en ny klubrekord hos kvinder 65-69 år med flotte 3:29,9 for de 800 meter. Et resultat, der bringer Marianne ind på en 8. plads på alletiders danske rangliste!

Katrine Wulf understregede den gode form ved kun at være 1 sekund fra hendes klubrekord hos K35 på 1500 meter. En distance som tre herrer satte klubrekord i. Først Rasmus Egevang hos M35, derefter slog Rolf Traberg Roberto Schmidts gamle klubrekord med mere end 20 sekunder ved at løbe imponerende 4:41,8. Peter Gyde tog i M55 Poul Lindbergs rekord fra sidste år, så den nye lyder på 5.22,1

Det blev en vidunderlig aften med godt vejr, gode tider og hyggeligt selskab på tværs af alder. Tak til Peter Dall for opgaven som starter og til Henrik Kousholt som rundetæller.

Resultater her

Sponsorer og samarbejdspartnere