7-mil: Champagne, kransekage og kram

Lørdag den 3. november løb 7-mile løbet af stablen for 3. år i træk. Løbet er, som navnet indikerer, et løb, hvor der løbes 7 danske mil på hver 7,532 km, så det i alt bliver en tur på 52,7 km.

 
 
Tempoet er 6:00 pr. km., og der er undervejs et depot for hver mil, hvor temaet er tallet 7. I år var der som noget nyt fællessang ved hvert depot, som Helle havde sørget for, det var ganske festligt. I år var 17 løbere til start og løbeturen gik ligesom sidste år til Hornbæk. Der var 2 løbere, der i år tog chancen og stillede op, vel vidende at de måske ikke ville holde hele vejen, pga. skader. Så de blev samlet op undervejs af vores depotbiler.
 
De resterende 15 løbere kom flot i mål efter en tur op gennem den fantastiske danske natur. I mål ventede naturligvis champagne, kransekage og kram. Et par stykker tog hjem efter et bad, og resten tjekkede ind på hotel Bretagne, hvor der ventede et lækkert festmåltid, vinmenu, diplomer, medaljer, overnatning og efterfølgende brunch, inden turen gik mod Herlev - i bil naturligvis.
 
 
 
 
Løbet gentages næste år den 2. november 2019, og har du fået lyst til at prøve turen af, tager du fat i Lene, Jack eller Allan fra hold 2.
 

Sponsorer og samarbejdspartnere