Atletikskolen 2021

Velkommen til Herlev Løbe- og Atletikklubs atletikskole i uge 31 mandag den 2. august til fredag den 6. august. Vi har helt udsolgt og mange på venteliste. I alt 59 børn i alderen 6-14 år er klar til en uge med udfordringer, motion, højt humør, nye venner og fællesskab.

 

Atletikskolen 2020 

Ugens program

Her kan du downloade ugens program (ret til ændringer forbeholdes). Vi er på stadion fra kl. 09.00, men programmet begynder først kl. 10.00 og slutter hver dag kl. 15.00 på Herlev Atletikstadion.

Vi afslutter ugen fredag kl. 13.30 - 15.00 med et lille stævne, hvor forældre og søskende er meget velkomne til at være med. 

Medbring

Hver dag skal du medbringe løbesko, idrætstøj (korte bukser, T-shirt), evt. overtrækstøj/regntøj efter vejret, en solid madpakke og en stor drikkedunk (som vi fylder op i løbet af dagen). Solcreme.

Tirsdag, onsdag og fredag skal vi enten slås med vand eller i svømmehallen. Husk derfor badetøj og et håndklæde. Tirsdag skal du også medbringe din cykelhjelm (men din cykel behøver du ikke).

Spørgsmål

Har du spørgsmål til Atletikskolen, er du velkommen til at kontakte Stig Fog på 23 67 42 04.  

Læs mere om ungdomsatletik i Herlev Løbe- og Atletikklub HER   

Vi glæder os til at se jer.  

Jamilla, Signe, Charmaine, Carl-Emil, David, Stig og Stig m.fl.

Sponsorer og samarbejdspartnere