Hun er fra Herlev – og så er hun deltager ved OL, VM, EM – dansk rekordholder og mange gange dansk mester. Katrine Koch Jacobsen er den bedste kvindelige hammerkaster nogensinde i Danmark.
Hvordan gik det til at en lille pige fra Herlev gik fra et stadion, der lå i laser i Herlev, til at træde ind på de allerstørste scener foran millioner af tilskuere?
Mød Katrine til snak om drømmene, om træningen, om nerverne på den store scene, om præstere, når det gælder og hvorfor en hækkeløber og mangekæmper pludselig skifter spor og går fra god til fremragende.
Katrine interviewes af Stig Fog som optakt til årets generalforsamling i Herlev Løbe- og Atletikklub.
Tilmelding af hensyn til pladser og arrangement.