Meld dig ind i Herlev Løbe- og Atletikklub
Vejledning vedrørende indmeldelse i Herlev
Løbe- og Atletikklub
For at kunne tilmelde dig et løbe- eller atletikhold skal du først have oprettet en profil og meldt dig ind - OG betale dit kontingent
Opret profil
HENT VEJLEDNING FOR INDMELDELSE OG BETALING AF KONTINGENT
Kontingenttyper
Almindeligt medlem: Kontingentet er 500 kroner om året (gælder 365 dage fra indmeldelsesdato). Beløbet trækkes en gang om året. Indmeldelsesgebyr er 300 kroner. Du modtager en klubtrøje som en singlet eller en T-shirt efter eget valg.
Familiemedlemsskab: Hvis I er flere end 2 medlemmer med samme folkeregisteradresse, kan I opnå familiemedlemsskab. Ved indmeldelse/oprettelse af profil/administration af profil på hjemmesiden, vælg da ”opret profil og tilføj familiemedlem”. Kontingentet er 1.000 kroner for hele familien om året. Indmeldelsesgebyret er 300 kroner for hvert person. Hver modtager en singlet eller T-shirt. Kontingentet trækkes en gang om året.
Begynderhold for løbere: To gange om året udbyder klubben et begynderhold. Du kan tilmelde dig begynderholdet på
Arrangementer. Det koster kun 250 kroner for 14
ugers træning og et testløb. Hvis du ønsker at fortsætte i klubben efter træningsforløbet skal du melde dig ind i klubben via din profil.
Indmeldelse/udmeldelse! Hvad skal jeg gøre?
Når du er meldt ind i klubben, kan du tilmelde dig de hold, du ønsker at deltage på og de arrangementer, som klubben tilbyder.
Gå ind på holdet og tryk på Tilmeld.
Medlemskabet løber indtil du opsiger medlemskabet, eller du opsiges automatisk pga. manglende opdatering af betalingskortoplysninger på hjemmesiden ved automatisk kontingentfornyelse. Hvis du vil meldes ud, så skal du gøre det selv via “Mine tilmeldinger”, der findes, når du er logget ind på hjemmesiden (selvbetjening). Evt. indbetalt kontingent refunderes ikke.
Betaling opkræves automatisk via træk på oplyst betalingskort en gang hvert år. Du adviseres forud for kontingenttræk på betalingskort via e-mail fra Klubmodul (hjemmesiden), at opkrævning foretages. Klubmodul foretager tjek på betalingskortets validitet 5 dage forud for kontingenttræk. Hvis betalingskort ikke er validt adviseres du via e-mail fra Klubmodulet, at betalingskortoplysningerne skal opdateres på hjemmesiden. Log ind på hjemmesiden og gå ind i ”Mine tilmeldinger”, hvor betalingskortoplysningerne kan opdateres. Hvis betalingskortoplysningerne ikke er opdateret på sidste dag for kontingentperiode (365 dage), så udmeldes du og du adviseres via e-mail fra Klubmodul om udmeldelsen. Ønskes fortsat medlemskab, så gå ind på hjemmesiden og tilmeld dig på ny.
Har du spørgsmål om kontingent eller er du blevet udmeldt ved en fejl, så kontakt klubbens kasserer.
Vis bestyrelse
Velkommen som medlem i Herlev
Løbe- og Atletikklub.