Peter Dall kåret til æresmedlem 

På en meget velbesøgt generalforsamling fik Herlev Løbe- og Atletikklub i går valgt nye bestyrelsesmedlemmer og kåret en række personer for deres resultater og engagement.

Den tidligere mangeårige formand Peter Dall blev udnævnt til æresmedlem til generalforsamlingens store applaus. Kathrine Wulff og Kenneth Ljungmann blev kåret til hhv. årets kvindelige og mandlige udøver for deres præstationer på stadion og landevej, Elise Sloth og Carl-Emil Jensen blev nævnt som årets udøvere i ungdomsklasserne og Stig Fog modtog prisen for årets medlem. Se alle tidligere kåringer og alle klubbens æresmedlemmer.

Tine Kragh Nielsen forlod posten som næstformand og blev erstattet af Henrik Østergren, mens Henrik Strassmann blev genvalgt som bestyrelsesmedlem, hvor han får følgeskab af Carsten Woss Clemmensen. Som suppleanten modtog Dennis Wernblad og Thomas Ejner Olsen valg.

 

Både beretning, årsregnskab og budget blev enstemmigt vedtaget og kan findes her.

Peter Dall udtaler i forbindelse med udnævnelsen:

"Kære medlemmer og bestyrelse. Jeg er en meget glad og stolt mand. Tak for udnævnelen til æresmedlem, og ikke mindst den flotte tale fra formanden. Alle de ting der blev nævnt, som jeg har været en del af, har jeg slet ikke tænkt over. I skal vide at denne anerkendelse betyder rigtig meget for mig. Herlev Løbe- og Atletikklub vil altid være min klub, efter 40 år som medlem. Det har altid været en klub som har været der for mig. Det har været dejligt at kunne give noget tilbage, og jeg vil altid være der for klubben som  bl.a. HI festen, Klublokaleudvalget, Herlevløbet eller hvor jeg kan bruges. Stadion blev nævnt. Kampen om stadion glemmer jeg ikke. Den måde vi som klub taklede det på, er noget af det bedste jeg har været med til. Det var et politisk spil, som flaskede sig perfekt.

Endnu en gang. Mange tak for udnævnelsen.

Peter Dall"

 


 
 

Sponsorer og samarbejdspartnere