Atletikmærket

Hvert år uddeler Herlev Løbe- og Atletikklub atletikmærker til de børn og unge, der gennem året har deltaget i officielle stævner og derigennem fået noteret godkendte resultater. Uddelingen sker til Årsfesten i januar.
 
Det er Dansk Atletiks ungdomspointtabeller der danner grundlag for beregningerne. Du kan hente et regneark på denne side, og selv indtaste dine resultater og få beregnet det aktuelle pointtal for den enkelte øvelse. 
 
Aldersklasser
Atletikmærket kan erhverves i 6 aldersklasser, som markeres med forskellige farver:  
 
 -9 år: Rødt emblem
10-11 år: Rødt emblem
12-13 år: Blåt emblem
14-15 år: Grønt emblem
16-17 år: Hvidt emblem
18-19 år: Hvidt emblem
 
Krav 
For at erhverve sig Atletikmærket skal man gennemføre 3 eller 4 discipliner. Resultaterne behøver ikke at være opnået i samme konkurrence.  

 
-9 år:           1 løb, 1 kast, 1 spring, 1 valgfri disciplin (4-kamp)
10-11 år: 1 løb, 1 kast, 1 spring, 1 valgfri disciplin (4-kamp)
12-13 år: 1 løb, 1 kast, 1 spring, 1 valgfri disciplin (4-kamp)
14-15 år: 1 løb, 1 kast, 1 spring, 1 valgfri disciplin (4-kamp)
16-17 år: 3 discipliner efter eget valg
18-19 år: 3 discipliner efter eget valg
 
 Pointkrav
 Alder Bronze Sølv Guld
 -9 år 1000 2400 3600
 10 år 1000 2300 3500
 11 år 1100 2400 3600
 12 år 1000 2000 3000
 13 år 1100 2200 3200
 14 år 1000 2000 2800
 15 år 1100 2200 3000
 16 år 825 1725 2325
 17 år 825 1800 2400
 18-19 år 825 1900 2500
 
Alle point til Atletikmærket skal opnås i officielle konkurrencer. Resultater for såvel indendørs- som udendørsstævner kan anvendes. Konkurrencerne kan være allerede eksisterende konkurrencer, eller særlige Atletikmærkekonkurrencer.
 
Pointberegning 
DAF's ungdomstabeller benyttes som pointberegningsgrundlag for de opnåede resultater. De 18-19-årige benytter samme pointtabel, som de 16-17 årige, men bruger egne redskabsvægte mm.
 
Der kan opnås point i de discipliner hvori, der er udarbejdet pointtabel for den pågældende gruppe. Der er således ikke pointtabeller til alle discipliner. Hvis en udøver ikke opnår tilstrækkeligt med point til at erhverve bronzemærket, kan der alligevel udskrives diplom til vedkommende, blot ikke med angivelse af opnået mærke.
 
Oversigt over uddelte atletikmærker i Herlev Løbe- og Atletikklub 
 

Sponsorer og samarbejdspartnere