Løbetræning hele ugen

 

 Herlev Løbe- og Atletikklub tilbyder løbetræning stort set alle dage i løbet af en uge afhængigt af hvilket eller hvilke hold, du træner med. Mandag og onsdag kl. 17.00 mødes alle træningshold på Herlev Stadion, hvor træningen begynder med en kort introduktion af holdlederne for de enkelte hold om dagens distance og turens længde. Nogle hold begynder træningen med opvarmning på stadion, mens andre straks løber ud i lokalområdet eller i Hareskoven. De fleste hold træner ca 1 time og er således tilbage ca. kl. 18.00.
 
Flere af holdene træner flere gange om ugen med forskellige mødesteder. Du kan finde en beskrivelse af de enkelte hold her. Du kan også finde en oversigt over holdledere for de enkelte hold her.
 
Mødested
I sommerperioden (påske til efterårsferie) mødes alle hold mandag og onsdag på Herlev Stadion. I vinterperioden mødes løbeholdene ved indgangen til Herlev Hallen.
 
Løb, konkurrencer og stævner
Klubben opfordrer alle medlemmer til at deltage i løb og konkurrencer. Det er sjovt at tage sammen af sted og vise klubdragten frem. De fleste løb skal du selv betale for at deltage i, men klubben betaler løbsafgiften for RAC Milen, der er et serieløb i Rødovre. Du kan tilmelde dig løbet og finde løbene på Arrangementer. Forudsætningen er, at du stiller op i klubdragten.
 
Tilmelding til løb og konkurrencer
Medmindre andet er meddelt på Arrangementer, så skal du selv tilmelde dig løbet og betale startgebyret. Tilmeld dig med klubnavnet "Herlev Løbe- og Atletikklub" og vis din orangeklubdragt frem. Ved Danske mesterskaber, Østmesterskaber og andre officielle mesterskaber betaler klubben startgebyret.

Sponsorer og samarbejdspartnere