Ni seje børn til stævne i Ballerup
Nok var sommervarmen væk for en stund, men man kunne nu
alligevel ikke undgå at blive varm om hjertet, da ni seje atletikbørn fra
Herlev Løbe- og Atletikklub stillede til nålestævne i Ballerup.
10-årige William Iversen debuterede på stadion med en flot indsats både på 400 meter og i længdespring
At atletik kræver sin mand (og kvinde) fik klubbens yngste
udøvere at mærke på egen krop til stævnet i Ballerup den 12. juni. For de
fleste, var det deres første stævne nogensinde – og det er faktisk ikke så let
at disponere en 400 meter, så der også er luft nok til at komme helt ind over
målstregen til sidst.
Men læring gør mester – og flere af udøverne har allerede
nu vist at træning og stævnedeltagelse har indflydelse på resultaterne.
12-årige Markus Oliver Bang forbedrede sig således for tredje
stævne i træk på 80 meter, og i kuglestød forbedrede alle deltagerne sig fra
stød til stød.
Alle ni deltagere – to piger og syv drenge – fik en herlig
aften på Ballerup Atletikstadion godt bakket op af forældre. Nøj, hvor vi
glæder os til streger og højdespring på Herlev Stadion! Så skal I se løjer ??
Resultatlisten findes
HER (download)