Meld dig ind i Herlev Løbe- og Atletikklub

Vejledning vedrørende indmeldelse i Herlev Løbe- og Atletikklub

For at kunne tilmelde dig et løbe- eller atletikhold skal du først have oprettet en profil og meldt dig ind. Opret profil 
 
Kontingenttyper
 
Almindeligt medlem: Kontingentet er 350 kroner om året. Beløbet trækkes en gang om året. Indmeldelsesgebyr er 150 kroner. Du modtager en singlet til en værdi af 150 kroner.
 
Familiemedlemsskab: Hvis I er flere end 2 medlemmer med samme folkeregisteradresse kan I opnå familiemedlemsskab.  Ved indmeldelse/oprettelse af profil/administration af profil på hjemmesiden, vælg da ”opret profil og tilføj familiemedlem”. Kontingentet er 700 kroner for hele familien om året. Indmeldelsesgebyret er 2 * 150 kroner. I modtager to stk. singletter. Øvrige kan tilkøbes til normalprisen på kr. 150,- pr. stk. Kontingentet trækkes en gang om året. 
 
Begynderhold for løbere: To gange om året udbyder klubben et begynderhold. Du kan tilmelde dig begynderholdet på Arrangementer. Det koster kun 100 kroner for 10 ugers træning og et testløb. Melder du dig ind efterfølgende – dog senest 2 måneder efter afsluttet testløb – så refunderer vi de 100 kroner, som du betalte for begynderholdet.  
 
Indmeldelse/udmeldelse! Hvad skal jeg gøre?
 
Ønsker du at blive medlem skal du melde dig ind og betale dit kontingent på siden Indmeld i klub / betal.
Når du er meldt ind i klubben, kan du tilmelde dig de hold, du ønsker at deltage på og de arrangementer, som klubben tilbyder.
Gå ind på holdet og tryk på Tilmeld.
 
Medlemskabet løber indtil du opsiger medlemskabet, eller du opsiges automatisk pga. manglende opdatering af betalingskortoplysninger på hjemmesiden ved automatisk kontingentfornyelse. Hvis du vil meldes ud, så skal du gøre det selv via “Mine tilmeldinger”, der findes, når du er logget ind på hjemmesiden (selvbetjening). Evt. indbetalt kontingent refunderes ikke. 
 
Betaling opkræves automatisk via træk på oplyst betalingskort en gang hvert år. Du adviseres forud for kontingenttræk på betalingskort via e-mail fra klubmodulet, at opkrævning foretages.  Klubmodul foretager tjek på betalingskortets validitet 5 dage forud for kontingenttræk. Hvis betalingskort ikke er validt adviseres du via e-mail fra Klubmodulet, at betalingskortoplysningerne skal opdateres på hjemmesiden. Log ind på hjemmesiden og gå ind i ”Mine tilmeldinger”, hvor betalingskortoplysningerne kan opdateres. Hvis betalingskortoplysningerne ikke er opdateret på sidste dag for kontingentperiode (365 dage), så udmeldes du og du adviseres via e-mail fra Klubmodul om udmeldelsen. Ønskes fortsat medlemskab, så gå ind på hjemmesiden og tilmeld dig på ny.
 
Har du spørgsmål om kontingent eller er du blevet udmeldt ved en fejl, så kontakt klubbens kasserer. Vis bestyrelse 
 
Velkommen, som medlem i Herlev Løbe- og Atletikklub.    
 

Sponsorer og samarbejdspartnere