Herlev Løbe- og Atletikklub

Løb eller gå 6,5 km – og vind!

Vi fortsætter med Herlev Løbe- og Atletikklubs hyggelige ”løb-eller-gå-når-du-vil-konkurrencer”. Fin lodtrækningspræmie blandt alle rigtige svar!   
 
I uge 19 har du mulighed for både at få luftet løbe- og gåskoene. Hver for sig, men alligevel sammen.    
 
Konkurrenceperioden
Mandag den 4. maj kl. 06:00 - søndag den 10. maj kl. 17:30   
 
Sådan gør du
Herlev Løbe- og Atletikklub har optegnet en rute, som er lavet med tanke på at få rørt sig og være med i et fællesskab under mottoet ”Sammen står vi stærkt - hver for sig”. Samtidigt er du med i en lille konkurrence, hvis du har lyst.  
 
Du skal bruge
En blyant eller kuglepen 
En smartphone – hvis du vil deltage i konkurrencen
Et par løbesko eller et par gode sko
Lyst og godt humør – det motiverer og bringer ro i kroppen  
 
Beskrivelsen af ruten
Ruten bringer dig rundt Herlevs smørhul i Smør- og Fedtmosen. Ruten er lagt i yderkanten af mosen og underlaget består næsten udelukkende af brede asfalt- eller grusstier. Alle poster er opsat med ca. 1 km imellem. Ved hver post finder du en lille øvelse, som du udfører. Samt et bogstav som indgår i konkurrencen.  
 
 
  
 
 
Konkurrenceregler
  • Du starter med at hente rutekortet og svararket på hjemmesiden
  • Ruten gennemføres enten ved at løbe eller gå ·      
  • Du kan begynde hvor som helst på ruten og når som helst i perioden.  
  • Ved hver post skal du gennemføre den øvelse, der er beskrevet (det giver motion)
  • Du skal skrive bogstavet, der står på posten, ned på svararket  
  • De 6 bogstaver, som du har fundet på posterne, danner tilsammen et ord, du skal finde frem til.
  • Din besvarelse indtaster du på hjemmesiden, når du har været hele ruten rundt
  • På POST 2 tager du en selfie med Postbeskrivelsen med i billedet.
  • Billedet skal indsendes, når du indsender din besvarelse
  • På hver post er en QR-kode, der viser sig dig frem til hjemmesiden, hvor du både kan hente rutekort/svarark og aflevere din besvarelse    
 

Indtast din besvarelse her

  
Præmie
Søndag den 10. maj kl. 18.00 trækker vi lod blandt alle de indsendte – og korrekte - svar om et gavekort på kr. 300 til Blomsterfeen.  
 
Træningsforslag
Hvis du vil gennemføre turen i løb, så er det oplagt at udfører turen som intervaltræning. Du løber den første km som opvarmning, mellem de næste poster giver du den fuld skrald, men med fokus på at kunne holde samme tempo hele vejen. Fra sidste post og til mål jogger du af.
Den ambitiøse tager en tur til, men uden at gøre ophold ??  
 
Pas på dig selv og andre, når du færdes ude i området.
 
Rigtig god fornøjelse.            
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram