Rekordernes aften på Østerbro
Hvad siger trænerne, når ALLE atleter på et hold sætter personlige
rekorder på samlebånd til et stævne? De siger: FEDT! Træning betaler sig!
Det var med nogen nervøsitet og spænding at seks unge atleter
med fødselsår 2010 (P/D 8-9 år) tog til dansk atletiks mekka på Østerbro for at deltage i Spartas
børnestævne den 5. marts. Hvordan ville opkomlingene fra Herlev klare sig mod
Sparta og KIFs dygtige atleter, der året rundt har de bedste træningsfaciliteter
og et elitemiljø. Det korte svar er: RIGTIGT GODT!
Alle seks atleter kunne tage tilbage til Herlev med flotte
personlige rekorder – og indtil flere blandede sig i topstriden og VANDT!
Silja Hickman var eneste pige på holdet. Hun indledte med
længdespring i personlig rekord 3,00 meter, hvilket i sidste ende rakte til en
6. plads ud af 18 deltagere. Så blev det til en 8. plads i kuglestød også med
PR 2,81 meter (en forbedring på 59 cm) inden Silja forbedrede sin PR på 40
meter til 8,21 (8,36).
To sejre til Nil Axen
I Nil Axen har Herlev Løbe- og Atletikklub fået en dygtig sprinter
og springer. Nil løb af med sejren på 40 meter i 7,50 foran 18 andre konkurrenter
fra bl.a. den arrangerende klub Sparta. Nil satte IKKE PR i længdespring, men
bjergede alligevel en flot samlet 3. plads, men tog så revanche en flot sejr i
højdespring med 0.91 cm. Et flot 3. forsøg på PR-højden 0.,96 endte med en
nedrivning selv om publikum allerede havde ønsket Nil tillykke med et klaret forsøg.
På 40 meter var der også debut til Sophus Skytte Jensen, der
endte med en meget flot 3. plads i 40 meter med 7,70. Et styrt på banen ved
siden af fik bremset Sophus op, så måske kunne han have truet Nil på
førstepladsen? Men uanset en superflot debut med 16 konkurrenter bag sig.
I
Sofus' anden disciplin højdespring klarede han sammen med Herlevs anden debutant
August Alvaro Nurkan Gretoft åbningshøjden på 0,81 cm, men begge måtte give
fortabt på den efterfølgende højde. Men PR for begges vedkommende!
PR på PR
To efterhånden erfarne herrer er Johan Fredrik Kirkelund og
Phillip Fjeldsted. Johan er som et schweizisk ur. Stabilt og hele tiden går det
fremad. Ikke stor forskel fra gang til gang. Men fremad! PR i kuglestød med 13
cm. PR i længde med 1 cm, mens der manglede lidt på 40 meteren.
Phillip Fjeldsted sænkede sin PR på 40 meter til 8,32 fra
8,74, hoppede 0,81 i højde (PR), men smadrede sin PR i kuglestød med 1,01 meter
til 4,36. Det rakte til en samlet 3. plads – tre cm fra andenpladsen – ud af 16
deltagere.
Tak til alle fremmødte forældre for en dejlig aften med
super atmosfære. Tak til Sparta for stævnet. Og tak for at vi fik lov til at vise,
at vi kan godt kan være med uden at bæve af frygt og spænding.