Herlev Løbe- og Atletikklub

Etape Herlev 2023 uge 19 – mandag den 8. maj til lørdag den 13. maj 

Så sker det endeligt igen. Vi gentager sidste års Etape Herlev i uge 19. 

En enestående mulighed for, at vi alle sammen kan løbe eller gå på de samme ruter i uge 19. Når ugen er gået har du bevæget dig 21 km. 

Alle ruterne er optegnet og er cirka 7 km hver. Se de indlagte ruter   

Vi slutter ugen af med fælles morgenmad om lørdagen den 13. maj i klubhuset fra kl. 10:00 til kl. 12:00

Løbedagene er mandag, onsdag og lørdag. Altså alle de dage du i forvejen løber eller går. I aftaler selv på holdene, hvordan I vælger at komme rundt   

Super kort beskrivelse af ruterne 

Mandag Etape Løveruten (ikke en stavefejl). Der startes fra Herlev Hallen og løbes med uret rundt. En klassisk Herlev Løbe- og Atletikklub rute, bortset fra at der ved Hjortespringskolen ved hallen drejes skarpt til højere og videre ned i tunnellen under Hjortespringvej og ind i Lille Birkholm.    

 

Onsdag Etape Naturruten. Der startes ved Klauzdal, Klausdalsbrovej 336. Ruten bringer dig rundt i Smør-og Fedtmosen. Det er vel også en klassik løbe rute for en Herlev løber.  Vi løber alle mod uret rundt.   

 

Lørdag Etape Sømosen og Lautrup og Finaledag. Start og slut ved Herlev Hallen. Ruten kunne godt give anledning til tvivl om retningen. Derfor vælger vi at bevæge os med uret rundt hele tiden. Da der er morgenmad fra kl. 10:00 er det vigtigt at du får aftalt starttidspunktet med dem som du skal løbe sammen med

    

Husk vi løber alle dagene med den officielle orange løbe singlet eller orange T-shirt.

Nu sidder du måske og tænker hvad nu hvis jeg ikke kan alle dagene, må jeg så godt være med til morgenmaden.

Svaret er JA. Det må du og alle som er medlem af klubben, men vi kan godt bruge din hjælp, ved at du tilmelder dig morgenmaden. Linket finder du her Klubmodul.dk - Nem klubadministration (herlevloberne.dk)

Vi kunne rigtigt godt bruge et par ekstra hænder med at brygge kaffe/te, skære brød, sætte borde op mv.

Så skal du ikke løbe eller gå om lørdagen så kontakt gerne en af os fra løbsudvalget. Vi findes lige her https://herlevloberne.dk/loebsudvalget

De allerbedste hilsner fra Løbsudvalget

Randi, Martina, René og Ulf 


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram